Menu 
Loading
Samsung Galaxy S3 får opdatering

Samsung Galaxy S3 får opdatering

Jacob 05/12/2012 4 Bogmærke og deling

Det er efterhånden ikke længe siden, at brugerne af Samsung Galaxy S3 fik glæde af Jelly Bean. Dette var dog ikke en opdatering uden problemer, da flere brugere oplevede problemer med batteriet – noget der ifølge Samsung kunne skyldes Google Now.

Nu lader det dog til at endnu en opdatering er på vej til telefonen, her kan man få glæde af Android 4.1.2 – fremfor 4.1.1 som er den nuværende version.

Med opdateringen lader det til at man får glæde af funktionen Multi-view, en funktion der tillader to åbne vinduer på samme tid. Derudover skulle man få glæde af samme galleri som der findes på Samsung Galaxy Note 2, imens det også skulle være muligt at ændre i Notifikations panelet – i samme omgang er det blevet muligt at fjerne Brightness genvejen.

Foruden disse ændringer er der sket følgene:

  • Smart Rotation
  • Forbedret keyboard
  • Paper Artist applikation
  • Group Cast applikation
  • Page Buddy

Er du en af dem der allerede har installeret den nye version, så er vi meget interesserede i hvad der ellers er lavet ændringer på.

Opdateringen ruller angiveligt ud til den internationale version af Galaxy S3, altså den version vi bruger her hjemme. Undertegnede har dog endnu ikke modtaget opdateringen, og kan altså derfor ikke bekræfte at den endnu er kommet til Danmark.

Set hos SamMobile

 



  • http://twitter.com/BamseHansen Villiam

    jeg har en telia sgs3 med 3 stock :) og har lige søgt, så den er ikke kommet til min endnu :) men det bliver da spænnende med de nye funktioner :)

    • Jacob Haslam Nielsen

      Ifølge SamMobile, så er det kun Polen der har modtaget opdateringen :) Jeg venter også :)

      • http://twitter.com/BamseHansen Villiam

        utroligt at polen altid er først :o kunne være man skulle begynde at købe mobiler der nede :P

        • Jacob Haslam Nielsen

          Så vil jeg trods alt hellere have de danske lovgivninger (uden at kende de Polske), mht til returret osv. Du kan jo altså stadig flashe den ROM der :D