Menu 
Loading

Tilbage til stock: Samsung Galaxy S2

Max 13/03/2012 7 Bogmærke og deling

Der kan være mange grunde til, at du ønsker at komme tilbage til standardudgaven af den software der følger med din telefon. Måske ønsker du at indlevere den til service, der ofte ikke modtager rootede telefoner, eller måske er du bare træt af den ROM du har fået installeret, og vil hellere tilbage til standard.

Processen er desværre ikke helt så gennemskuelig, som det er tilfældet på en iPhone, men har du fulgt vores guide til rooting af Samsung Galaxy S2, er du allerede bekendt med hvordan processen foregår.

Bemærk: Denne guide omhandler rooting af en enhed, hvilket i værste tilfælde kan medføre tab af data, eller at din enhed helt holder op med at virke. Ndroid har selv testet denne guide, men tager INGEN ansvar for eventuelle følgevirkninger på din enhed. Vi anbefaler på det kraftigste, at du foretager en backup af din enhed før du forsøger rooting.

Med andre ord: Fortsæt på eget ansvar!

Processen med at komme tilbage til stock firmware, minder som sagt på mange måder, om den du brugte, da du rootede din telefon i første omgang. Vi skal igen have fat i Odin (hent v. 1.85 her), og du skal igen sørge for, at Kies IKKE kører i baggrunden på din computer.

Herefter skal du gøre følgende:

  1. Første skridt er at få fat i den stock firmware version, der hører til din telefon. Det er vigtigt du vælger rigtigt her, fordi garantien på din telefon kun gælder, hvis den indleveres med software, der er officielt udgivet i Danmark. Hjælpen kommer (som altid) fra XDA-Developers, der har en fremragende liste over stock firmware lige her.
  2. Landekoden for Danmark (eller de nordiske lande) er XW, og den seneste udgave af Gingerbread vi fik, var 2.3.5 – også kaldet KI8. Vi er altså interesserede i stockfirmwaren XWKI8 (den kan du hente her). Bemærk venligst, at dette download kan være jævnt langsomt til tider. Filen kan alternativt findes via Sam Mobile, der dog kræver registrering.
  3. Sæt din telefon i Download Mode. Har du ClockWorkMod installeret, kan du nemt gøre det herigennem. Ellers skal du slukke din telefon (og lad den nu slukke helt – vent på vibratoren giver signal), og tænd den igen ved at trykke volume ned + home + power knappen ned på samme tid. Tryk derefter på volume op på din telefon, og bekræft at du vil i download mode.
  4. Start Odin, klik på PDA og vælg firmware filen du netop har downloadet. Vi hentede vores fra Sam Mobile til denne guide, og den hed: I9100XWKI8_I9100OXXKI2_I9100XXKI4_HOME.tar.md5. Jeres bør hedde noget lignende.
  5. Forbind din telefon med USB kablet til din computer.
  6. Tryk Start

Bemærk venligst, at i visse tilfælde kan ovenstående trin få din telefon til at gå i et såkaldt “bootloop“, hvor telefonen ikke gider starte op, men kontinuerligt vil vise startskærmen og herefter genstarte af sig selv. Løsningen på det er at gå i recovery mode (volume op + home + power knappen), og herfra lave et factory reset.

Du har nu installeret den danske standardudgave af Gingerbread på din telefon, og er i princippet klar til at installere Ice Cream Sandwich ved hjælp af Kies. Bemærk dog, at får du fejlmeldingen: “Din enhed understøtter ikke softwareopgradering ved hjælp af Kies”, når du forsøger at opdatere, skyldes dette, at firmwaren du har installeret indeholder CSC koder for flere lande. Derfor kan det være nødvendigt at vælge Nordic (NEE) ved at taste: *#272*DitIMEIher#, f’ør din telefon bliver genkendt af KIES. Du finder dit IMEI nummer ved at trykke: Indstillinger -> Om Telefonen -> IMEI

Bemærk også, at har du planer om at sende din telefon ind til reparation, skal du være opmærksom på at visse danske udbydere benytter sig af branded firmware (blandt andet 3 og Telia), har du købt din telefon her, skal du finde din firmware i denne liste, og installere dette i stedet for XWKI8 (der er ubrandet).

Derudover skal du også resette din flash counter, der er en tæller der holder øje med, om du har haft installeret ikke-understøttet firmware på din telefon. Dette gøres via en USB-jig (en lille USB-stick) der kan erhverves billigt via ebay. Derudover er det en god idé at lave et hard reset af din telefon, ved at trykke *2767*3855# under opkald. Dette sletter ALT på din telefon, og gendanner fabriksindstillinger, og er altså IKKE nødvendigt, hvis du blot har i sinde at opdatere til stock Ice Cream Sandwich.

Vi er som altid behjælpelige med svar på eventuelle spørgsmål i kommentarfeltet, eller i vores forum.



  • Henrik

    Ingen af de links til at hente original 3 firmware virker ? Der findes ingen fil ??

  • Fatimaer

    Hvad skal jeg gøre hvis jeg har glemt min google konto brugernavn og kode

    • http://www.facebook.com/profile.php?id=574786083 Søren Robin Petersen

      Recover hos google?

  • David Biltoft

    Mangler firmware til stock, Telia, Galaxy S2, ingen link der virker. Nogen der kan hjælpe?

    • Rasmus Max Petersen

      Hey David!

      Der findes tonsvis af firmwares til SGS2 på Sammobile. Det er ikke sikkert du kan finde en der er Telia-branded, men det er heller ikke nødvendigt. Du finder blot en til “Nordic Countries”, og skifter herefter din CSC (jævnfør guiden her). Herefter kan du opdatere via Kies.

      • David Biltoft

        Tak for hjælpen, har fået den op at køre som std. igen, tak..

        • Rasmus Max Petersen

          Jeg er glad for at du har fået det op at køre :)