Menu 
Loading

Nu er der også Gingerbread til Optimus 3D

Max 27/11/2011 0 Bogmærke og deling

LG har åbenbart lagt sig i selen, når det kommer til opdatering af deres enheder. Opdateringen til LG Optimus 2X var så længe undervejs, at LG’s Facebook side, nærmest blev oversvømmet af utilfredse kunder, der ikke kunne forstå at de måtte vente så længe på Android 2.3.4 (Gingerbread).

Den massive kritik har tilsyneladende virket, for ihvertfald er opdateringen til LG Optimus 3D nu også klar, og dermed kan ejerne af denne enhed se frem til forbedret batterilevetid og øget stabilitet, ligesom resten af ejerne af Gingerbread enheder.

Opdateringen af Optimus 3D, fungerer på samme måde som opdateringen af Optimus 2X. Du kan altså derfor fint følge vores guide til opdatering af denne enhed.

LG har forresten tidligere annonceret, at både Optimus 2X og Optimus 3D, vil modtage opdatering til Android 4.0 (Ice Cream Sandwich), men har endnu ikke sagt noget om hvornår.